Cecilie Zeuthen,
kostrådgiver, livsstilscoach
og NHT-vejleder i Naturlig Hormonterapi®
Velkommen her til min side. Jeg hjælper mennesker til øget sundhed og velvære - og dermed bedre BALANCE i livet. Det gør jeg gennem foredrag, kurser og personlig rådgivning både til privat personer og til virksomheder.
Specialiseret i stabilt blodsukker og hormonel balance
Jeg tager udgangspunkt i en anti-inflammatorisk kost, der er rig på GRØNTSAGER, sunde fedtstoffer og kvalitetsholdige proteinkilder, som stabiliserer blodsukkeret og afhjælper sukkertrang.
I dag ved vi fra forskningen, at et kronisk højt blodsukker skaber inflammation i kroppen, som er medvirkende årsag til mange livsstilssygdomme samt påvirker hormonbalancen.
Jeg kaster desuden lys over sammenhængen og vigtigheden af både fysisk og mental sundhed - samt det, der bremser os i at udleve den sunde livsstil.
Derudover arbejder jeg med NHT Naturlig Hormonterapi® til de klienter, hvor kost og livsstilsændringer ikke kan stå alene for at opnå balance og velvære. I dag er der desværre mange faktorer, der kan forstyrre vores hormonsystem som øget stress, dårlig kost og hormonforstyrrende stoffer i mad og vores omgivelser.
Jeg har selv gået vejen
I 2012 ændrede jeg selv min kost og spiste mig symptomfri for en hormonel ubalance kaldet PCOS (poly cystisk ovariesyndrom). Det vækkede min interesse for kost, og hvad kost kan gøre for vores velvære og sundhed.
Læs min historie her.
Min interesse for hormonterapi opstod efter en længerevarende periode med stress, hvor jeg på egen krop oplevede, hvordan min krop og hjerne blev mere og mere nedbrudt og udbrændt. Jeg havde udviklet lavt stofskifte pga. alt for lang tid med for meget kortisol (stress-hormon) i kroppen. Stress forstyrrer hormonsystemet i høj grad og kan være årsag til udvikling af forskellige sygdomme, som er hormonel betinget.
Jeg oplevede, hvordan NHT Naturlig Hormonterapi® hjalp mig både ift. udbrændthed/stress, lavt stofskifte og forbedrede min PCOS som efter stressen var forværret. For at skabe mere ro i mit liv flyttede jeg efter 13 år i København hjem til min fødeby Silkeborg - helt præcist til den lille by Sejs-Svejbæk, hvor jeg nyder at være tæt på min familie og naturen.
Jeg arbejder hver dag på at skabe et liv i balance ved at tage bevidste valg i forhold til min sundhed og trivsel - og jeg nyder at kunne hjælpe andre mennesker til at opnå bedre livskvalitet.
Akademisk baggrund
Jeg har en akademisk baggrund og erhvervserfaring indenfor kommunikation, som kommer mig til gavn, når jeg skal adskille skidt fra kanel inden for diverse sundhedstrends, så jeg i min optik, har det bedste grundlag at vejlede dig udfra.
Uddannelser:
- 2018: Certificeret NHT-vejleder i Naturlig Hormonterapi® v. Anette Paulin.
- 2016: Certificeret kostrådgiver og livsstilskonsulent fra Anna Hallén Utbildningar, Ängelholm, Sverige.
- 2011: Cand.ling.merc. i kommunikation og tysk fra Copenhagen Business School.
- 2010: Certificeret Life & Business Coach fra Manning Inspire.