Greenie – grønt guf for min hormonbalance
– nem morgenmad!

Greenien er specielt god for dig, der lider af et svingene blodsukker med sukkertrang i løbet af dagen, og dig, der lider af hormonelle ubalancer som PMS, menstruationssmerter, PCOS, overgangsalderbesvær som hedeture, søvnbesvær m.m.

I denne opskrift har jeg tilsat proteinpulver, så greenien udgør et KOMPLET MÅLTID, der passer på min hormonbalance og sørger for at holde mit blodsukker stabilt.

Opskrift 

1 håndfuld/5-7 stykker frosne broccoli-stykker
1/2 håndfuld/3-kugler frossen grønkål
1/2 -1  banan (hvis du døjer med et svingende blodsukker og/eller har PCOS, så anvend kun 1/2 banan)
1 spsk. koldpresset kokosolie
1 scoop protein-pulver af god kvalitet – fx Plantforce Synergy protein -natural*
3-4 dl vand.
Lidt friskpresset citron
1 lille tsk. friskrevet ingefær

* Vælg protein-pulver uden valleprotein og sukker/sødestoffer. Valleprotein kan være hårdt for tarmsystemet, og sødestoffer kan tricke hjernen til lyst efter mere sødt.
Jeg anvender selv proteinpulveret “Plantforce Synergy protein – natural”. Den indeholder økologisk hampeprotein, økologisk risprotein og ærteprotein (sidstnævnte er desværre ikke økologisk). Jeg synes, den smager godt, når den blandes i greenien – og så er den uden tilsætningsstoffer.

(Jeg er ikke sponsoreret af firmaet til produktet, men anbefaler det blot fordi, jeg er af den opfattelse, at det er et godt produkt).

Fremgangsmåde:

Blend alle ingredienser i en blender eller foodprocessor. Brug evt. en smule kogende vand, svarende til en lille dl., for at få maskinen til bedre at blende de frosne grøntsager. Men brug ikke kun kogende vand, da greenien ellers bliver for varm, og så smager den ikke så godt.

Greenien kan drikkes af et glas eller tilberedes i en skål med lækker toppen som valnødder, mandler, græskarkerner, granatæblekerner (fx fra frost), sesamfrø eller hampefrø. Den kan være lækkert med en lidt tykkere konsistens, når den spises af en skål, så brug lidt mindre vand i den.

Arbejdstid ca. 5 min.

OBS: 
Ved stofskifteproblemer anbefaler jeg IKKE RÅ KÅL, men kun opvarmet kål for at neutralisere goitrogenerne i kål, som ellers blokerer for jod-optagelsen. Jod er essentielt for stofskiftehormonernes dannelse. Udskift eventuelt noget af broccolien med bladselleri.

Denne greenie er god for hormonbalancen fordi,…

…den er fyldt med kostFIBRE – og fibre er nødvendige for at udskille “gamle og brugte” østrogen-hormoner, så de ikke recirkuleres i kroppen.

Desuden er det vigtigt med tilstrækkeligt med protein både for at booste omdannelsen fra det potente østradiol (det “farlige” østrogen) til det fredelige østriol (blære-slimhinde-østrogenet) – og for at sikre testosteron-dannelsen – et af de “mandlige kønshormoner”, som giver kvinder handlekraft og evnen til at opbygge muskler. Mange kvinder får for lidt protein.

Desuden er den koldpressede kokosolie med til at bekæmpe inflammation i kroppen og sikre, at cellemembranerne forbliver smidige og dermed bedre kan modtage signalerne fra steroid-hormonerne (“kønshormonerne”), så vi kan opnå en sund hormonbalance – omega-3-fedtsyre fra fiskeolie er desuden også vigtig for sunde cellemembraner. 

Desuden sikrer greenien et stabilt blodsukker. Et svingende blodsukker får kroppen til at udløse stress-hormoner, og stress-hormonet cortisol, stjæler af “feel good hormonet” progesteron, som er alfa omega for en sund hormonbalance.

BONISINFO. vedr. kokosolie:

KOLDPRESSET kokosolie – det skal der stå på glasset (nogle gange står det bagpå), hvis der ikke står det, så er olien varmebehandlet med høje temperaturer ved raffinering,  hvor en stor del af de gode næringsstoffer (plantephenoler) som kokosolien indeholder går tabt.

Plantepfhenolerne i den koldpressede kokosolie menes at være årsag til de anti-inflammtoriske og antioxodiante effekter, som nogle studier viser, at kokosolien har.

Anti-inflammatorisk, vil sige, at kokosolien bekæmper betændelse inde i kroppen. Betændelse i kroppen er medvirkende til mange livsstilssygdomme som hjerte-/karsygdomme, diabetes 2 og forhøjet blodtryk. Ved endometriose vil der også være inflammation til stede i kroppen.

Kilde: “Kokosolie – Den unikke olie, der beskytter hjerne, hjerte og tarm”. Pugliese, Hollensberg og Mortensen. 2017.

Velbekomme.

Kærlig hilsen
Cecilie Zeuthen,
Kost- og livsstilvejleder,
NHT-vejleder i Naturlig hormonterapi®

Har du hormonelle ubalancer?

Som gener fra overgangsalderen som hedeture og søvnproblemer, PCO(S), fertilitetsproblemer, PMS, lavt stofskifte m.m., så læs mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Naturlig Hormonterapi®

Jeg tilbyder gerne 15 min.’s uforpligtende samtale.

>