Kerneknækbrød med kanel 

#stabiltblodsukker #reneråvarer #glutenfri #mælkefri  #vitaminerogmineraler

Populære både blandt børn og voksne!

De her lækre knækbrød er en god erstatning til almindeligt hvidt brød, hvidt knækbrød eller kiks. De indeholder få kulhydrater (sukkerarter), og så er de spækfyldte med gode vitaminer, mineraler, kostfibre og sunde fedtstoffer fra frøene og kernerne.

Ønsker du et stabilt blodsukker og dermed undgå at gå sukkerkold, så er det vigtigt at skære ned på især de hurtige kulhydrater (sukkerarter) som hvidt brød, hvid pasta og selvfølgelig slik, sodavand og andre sukkerholdige mad- og drikkevarer. 

OBS: Chia-frøene indeholder mange fibre, hvilket er super godt for fordøjelsen. Men alt for mange fibre fra knækbrødene kan give lidt hård mave, hvis man spiser mange på en dag.

Opskrift 

2 1/2 dl vand
2 dl chiafrø
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1/2 tsk salt gerne Himalayasalt eller urtesalt
1 tsk. kanel - kan udelades eller erstattes med 1 tsk fennikelfrø, som giver en lakrids-agtig smag.

1 æg eller 1/2 spsk HUSK/loppefrøskaler kan suppleres dejen, så den smuldrer mindre efter bagning. Det er ikke nødvendigt at supplere dejen med æg eller HUSK, men prøv dig frem.

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 160 grader - gerne varmluftsovn.

Bland chiafrø med 2 dl. vand og lad dem trække i 10 min. indtil de er blevet gele-agtige. Tilsæt resten af frøene og kernerne. Tilsæt den halve dl. vand. Tilsæt salt og kanel eller fennikel frø. Tilsæt evt. æg eller HUSK/loppefrøskaller.

Dejen skal hænge sammen.

Kom dejen over på en bageplade med bagepapir og del dejen ud på pladen med en dejskraber, så den er jævnt fordelt over hele pladen. Skær ud til knækbræd med en kniv eller en pizzaskærer ved at skære 3-4 lange striber på tværs af bagepladen og 5 striber på langs af pladen. Se billedet.

Bag i ca. 45-50 min. kan varierer ift. ovn. 

God fornøjelse:)

Bonusinformation om chiafrøet

Chiafrøet har et højt indhold af kostfibre og calcium.

--------------------------------------------------------------------

Kærlig hilsen
Cecilie Zeuthen,
Kost- og livsstilvejleder,
NHT-vejleder i Naturlig hormonterapi®

____________________

Ønsker du mere energi i hverdagen?
Så kan en sundere livsstil med et stabilt blodsukker være løsningen! 

Læs mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Kost- og livsstilsvejledning

Har du hormonelle ubalancer?

Som gener fra overgangsalderen, endometriose, PCO, fertilitetsproblemer, lavt stofskifte m.m., 
så kan Naturlig Hormonterapi® være en hjælp!

Læs mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig

Naturlig Hormonterapi®